Velkommen til WWW.kbfugle.dk
At se på fugle - en sanselig hobby
Når du kigger på fugle, bruger du dine sanser, øjne og ører optimalt. Efterhånden vil du udvikle en rigtig god iagttagelsesevne, som et ekstra plus ved fuglekiggeriet. Hvis man går en rask tur gennem skoven, ser man som regel ikke andet end flygtende fugle, men hvis du står stille i skoven, vil der i løbet af få minutter dukke fugle op omkring dig. Hvis du står stille eller bevæger dig meget langsomt, vil de ikke tage notits af dig.
Mvh Kenneth Brødbæk
Kærsanger
Kærsangeren er en uanselig, lille sanger, som minder meget om den mere almindelige rørsanger. Fuglens overside er brunbeige, overgumpen dog noget mere varmt farvet, og undersiden er hvidligt gulbeige. Heldigvis er kærsangeren ret let at identificere på sin sang og ret aggressive adfærd. Sangen er meget varieret og består bl.a. af et stort antal imitationer. Formålet med de mange lydefterligninger er muligvis en beskyttelse af territoriet, der af andre fugle kan opfattes som tæt besat. Kald og sang fra omkring 200 afrikanske arter fra vinterkvarteret samt adskillige europæiske arter er blevet genkendt i kærsangerens sang.
Hør kærsanger
Copyright © www.kbfugle.dk V. Kenneth Brødbæk nature photographer