Velkommen til WWW.kbfugle.dk
At se på fugle - en sanselig hobby
Når du kigger på fugle, bruger du dine sanser, øjne og ører optimalt. Efterhånden vil du udvikle en rigtig god iagttagelsesevne, som et ekstra plus ved fuglekiggeriet. Hvis man går en rask tur gennem skoven, ser man som regel ikke andet end flygtende fugle, men hvis du står stille i skoven, vil der i løbet af få minutter dukke fugle op omkring dig. Hvis du står stille eller bevæger dig meget langsomt, vil de ikke tage notits af dig.
Mvh Kenneth Brødbæk
Rødhals
Rødhalsen hører systematisk til fluesnapperne og er en meget almindelig dansk fugl. Mange kender den som "rødkælk", et navn, der kommer fra det tyskeRotkehlchen, hvor "kehlchen" betyder strube. Den foretrækker løv- og blandskov med kratvækst og ses ofte i parker og haver. Den er ikke til at tage fejl af med sin oprette holdning og det rustrøde bryst, der lyser op på den lysegrå bug. Ryg og vinger er diskret gråbrune. Det røde bryst er lige så markant i vinterdragten som i sommerdragten, hvilket hænger sammen med, at rødhalsen opretholder territorium hele året. Den røde farve spiller nemlig en vigtig rolle i forsvar af territoriet. Rødhalsens stemmer er karakteristiske: Kaldet er et smældendetik, og sangen, som varierer meget, er en strøm af klare toner med mange temposkift og skift mellem dybe og høje toner. Rødhalsens sang høres hele året, fordi den forsvarer sit vinterterritorium med sang. Sangen høres også, når det er mørkt, og som noget usædvanligt for vore hjemlige spurvefuglearter etablerer hunnerne uden for yngletiden også fødeterritorium, som de forsvarer med sang.
Hør Rødhals
Copyright © www.kbfugle.dk V. Kenneth Brødbæk nature photographer