Velkommen til WWW.kbfugle.dk
At se på fugle - en sanselig hobby
Når du kigger på fugle, bruger du dine sanser, øjne og ører optimalt. Efterhånden vil du udvikle en rigtig god iagttagelsesevne, som et ekstra plus ved fuglekiggeriet. Hvis man går en rask tur gennem skoven, ser man som regel ikke andet end flygtende fugle, men hvis du står stille i skoven, vil der i løbet af få minutter dukke fugle op omkring dig. Hvis du står stille eller bevæger dig meget langsomt, vil de ikke tage notits af dig.
Mvh Kenneth Brødbæk
Det hvide C
Der er flere sommerfugle, der har bogstaver på vingerne. Det hvide c er en af dem. Som du kan se på billedet her, så gemmer der sig et lille hvidt c på undersiden af vingerne.
Det hvide c har tidligere været en sjælden gæst i Danmark, men er heldigvis blevet almindelig igen. Den elsker nedfaldsfrugt, så hvis du har frugttræer i haven, kan du med fordel lade nogle af frugterne ligge til det hvide c. Udover nedfaldsfrugt søger den til brændenælder, humle og elm for at lægge æg.
Kendetegn
Den voksne sommerfugl har orangebrun overside med mørke områder. Vingeundersiden er gråbrun med en C-lignende tegning, som har givet arten navn. Larven er meget tornet med orange ryg forrest og hvidlig ryg bagest. Siderne er blåsorte med et orange mønster.
Levesteder: Det åbne land
Vingefang: 44 - 50 mm
Flyveperiode: marts - september
Copyright © www.kbfugle.dk V. Kenneth Brødbæk nature photographer