Velkommen til WWW.kbfugle.dk
At se på fugle - en sanselig hobby
Når du kigger på fugle, bruger du dine sanser, øjne og ører optimalt. Efterhånden vil du udvikle en rigtig god iagttagelsesevne, som et ekstra plus ved fuglekiggeriet. Hvis man går en rask tur gennem skoven, ser man som regel ikke andet end flygtende fugle, men hvis du står stille i skoven, vil der i løbet af få minutter dukke fugle op omkring dig. Hvis du står stille eller bevæger dig meget langsomt, vil de ikke tage notits af dig.
Mvh Kenneth Brødbæk
Husrødstjert
Husrødstjerten er på størrelse med den mere almindelige rødstjert og er som den kendelig på sin røde hale (stjert). Hannen af den europæiske underart mangler rødstjerthannens rødbrune bryst. Det meste af fuglen er koksgrå, men den har en hvid vingeplet, der i flugten kun anes som et uskarpt vingebånd. Fuglen fremtræder meget mørk. Hunnen og ungfuglene er ensfarvet gråbrune, bortset fra den røde hale, og de er tydeligt mørkere end hunnen af rødstjert.
Hør husrødstjert
Copyright © www.kbfugle.dk V. Kenneth Brødbæk nature photographer