Fiskehejre

Gul Vipstjert

Kendetegn: Længde 15-16,5 cm. En elegant, slank, langhalet og langbenet fugl med gul underside og grågrøn overside. Flere racer forekommer i Europa og hanner kan om foråret racebestemmes. Han har blågråt hoved og nakke, hvid øjenbrynsstribe og strube. Hun har grågrønt hoved, gullig øjenbrynsstribe og hvid strube.

Hunnerne er mere beskedent farvede med gråbrunt hoved, og hos dem kan racerne ikke med sikkerhed adskilles i felten. I vinterdragt bliver farverne mere matte, næsten uden gult på undersiden, og både hanner, hunner og ungfugle ligner hinanden.

Fuglen flyver meget rundt i yngleområdet, og kalder ivrigt – sætter sig frit fremme på pæle og hegnstråde – eller flyver uroligt over hovedet på en hvis man kommer for tæt på reden.

Under trækket ses den ofte i en løst opbygget flok – måske gående på marken blandt kreaturer – i spredt formation på de dyrkede agre – visse steder ved aftenstid i enorme mængder på vej til overnatning i en bestemt rørskov, typisk et sted på trækruten – eller på direkte træk i store buer i typisk vipstjerteflugt og artsbestemt ved hjælp af kaldet.

Hør gul vipstjert

Fiskehejre