Velkommen til WWW.kbfugle.dk
At se på fugle - en sanselig hobby
Når du kigger på fugle, bruger du dine sanser, øjne og ører optimalt. Efterhånden vil du udvikle en rigtig god iagttagelsesevne, som et ekstra plus ved fuglekiggeriet. Hvis man går en rask tur gennem skoven, ser man som regel ikke andet end flygtende fugle, men hvis du står stille i skoven, vil der i løbet af få minutter dukke fugle op omkring dig. Hvis du står stille eller bevæger dig meget langsomt, vil de ikke tage notits af dig.
Mvh Kenneth Brødbæk
Agerhøne
Den relativt lille og plumpe agerhøne tilhører hønsefuglene og ses for det meste, når man i det åbne land kommer lidt for tæt på og får den til at flyve larmende op. Kønnene ligner hinanden, og fuglene er med deres brunstribede ryg godt camoufleret i græsbevoksningen. Brystet er gråt med et fint mønster, og hovedet er orangebrunt. Hannerne har et stort mørkebrunt skjold på bugen, mens hunnens bugplet er mindre eller helt mangler.
Hør agerhøne
Copyright © www.kbfugle.dk V. Kenneth Brødbæk nature photographer