Velkommen til WWW.kbfugle.dk
At se på fugle - en sanselig hobby
Når du kigger på fugle, bruger du dine sanser, øjne og ører optimalt. Efterhånden vil du udvikle en rigtig god iagttagelsesevne, som et ekstra plus ved fuglekiggeriet. Hvis man går en rask tur gennem skoven, ser man som regel ikke andet end flygtende fugle, men hvis du står stille i skoven, vil der i løbet af få minutter dukke fugle op omkring dig. Hvis du står stille eller bevæger dig meget langsomt, vil de ikke tage notits af dig.
Mvh Kenneth Brødbæk
Solsort
Hannen er helt sort med gult næb, mens hunnen er mørkebrun. Ungfuglene af begge køn er brune med lyse pletter de første par måneder, efter de er blevet flyvefærdige. Solsortens sang består af bløde fløjtetoner, og er melodisk og meget varieret. Fuglene er i stand til at efterligne menneskeskabte lyde, men også andre solsorte, så nabohanner kan synge de samme motiver, ligesom ungfugle kan overtage forældrenes sangmotiver. Når solsorten ser en fjende som en kat eller et menneske, høres et meget iørefaldende, skingert kald. Hvis en rovfugl nærmer sig, kan solsort ligesom andre fuglearter bruge et alarmkald i et meget højt toneleje, så det er svært at stedfæste afsenderen.
Hør solsort
Copyright © www.kbfugle.dk V. Kenneth Brødbæk nature photographer