Velkommen til WWW.kbfugle.dk
At se på fugle - en sanselig hobby
Når du kigger på fugle, bruger du dine sanser, øjne og ører optimalt. Efterhånden vil du udvikle en rigtig god iagttagelsesevne, som et ekstra plus ved fuglekiggeriet. Hvis man går en rask tur gennem skoven, ser man som regel ikke andet end flygtende fugle, men hvis du står stille i skoven, vil der i løbet af få minutter dukke fugle op omkring dig. Hvis du står stille eller bevæger dig meget langsomt, vil de ikke tage notits af dig.
Mvh Kenneth Brødbæk
Vandrefalk
Vandrefalken er en af dyreverdenens mest fascinerende skabninger og et af verdens hurtigste dyr. Den er en fantastisk luftakrobat og er i stand til at nå hastigheder på op mod 390 km i timen, når den styrtdykker efter sit bytte fra stor højde. Vandrefalken er en kompakt bygget fugl med et kraftigt bryst, og de voksne fugle har en karakteristisk sort skægstribe, stålgrå overside og tværstribet (hvid/sort) underside. Ungfuglenes underside er derimod længdestribet, og oversiden er brunlig. I flugten er fuglen karakteriseret ved hurtige, flade og kraftfulde vingeslag, gerne afbrudt af korte glid. I naturen ser man oftest vandrefalken sidde på en sten, en pæl eller ligefrem på jorden. Det er ret sjældent, man er heldig at se falken jage, mens den naturligvis kan opleves i flugt på trækstederne.
Hør vandrefalk
Copyright © www.kbfugle.dk V. Kenneth Brødbæk nature photographer