Velkommen til WWW.kbfugle.dk
At se på fugle - en sanselig hobby
Når du kigger på fugle, bruger du dine sanser, øjne og ører optimalt. Efterhånden vil du udvikle en rigtig god iagttagelsesevne, som et ekstra plus ved fuglekiggeriet. Hvis man går en rask tur gennem skoven, ser man som regel ikke andet end flygtende fugle, men hvis du står stille i skoven, vil der i løbet af få minutter dukke fugle op omkring dig. Hvis du står stille eller bevæger dig meget langsomt, vil de ikke tage notits af dig.
Mvh Kenneth Brødbæk
Storplettet perlemorsommerfugl
Storplettet perlemorsommerfugl er almindelig i det meste af landet. I nogle år kan arten dog være ret sjælden. Sommerfuglen kræver varme og lever i klitter, på tørre, sandede overdrev og brakmarker. Perlemorsommerfuglen optræder også i haver på sommerfuglebusken.
Kendetegn
Sommerfuglen er gylden med store, sorte pletter på oversiden og orange med sorte pletter og meget tydelige, sølvskinnede perlemorspletter på undersiden. Bagvingen er firkantet. Storplettet perlemorsommerfugl er en livlig og lidt urolig sommerfugl. Den sidder dog ofte og solbader med udbredte vinger.
Føde
Sommerfuglen suger nektar i mange forskellige blomster.
Copyright © www.kbfugle.dk V. Kenneth Brødbæk nature photographer