Velkommen til WWW.kbfugle.dk
At se på fugle - en sanselig hobby
Når du kigger på fugle, bruger du dine sanser, øjne og ører optimalt. Efterhånden vil du udvikle en rigtig god iagttagelsesevne, som et ekstra plus ved fuglekiggeriet. Hvis man går en rask tur gennem skoven, ser man som regel ikke andet end flygtende fugle, men hvis du står stille i skoven, vil der i løbet af få minutter dukke fugle op omkring dig. Hvis du står stille eller bevæger dig meget langsomt, vil de ikke tage notits af dig.
Mvh Kenneth Brødbæk
Gravand
Gravanden er på størrelse med en mindre gås. Den er let kendelig på sin overvejende hvide fjerdragt med brunt brystbånd, rødt næb med knop og metalgrønt hoved. Kønnene er ens; dog har hannen en mere veludviklet, rød knop på næbbet. Den er systematisk set placeret i sin egen gruppe, hverken som svømmeand eller gås, sammen med den i Danmark kun sjældent forekommende rustand. Den adskiller sig fra andre ænder bl.a. ved, at kønnene stort set er ens, og at begge forældre hjælper til med ungeopfostringen.
Hør gravand
Copyright © www.kbfugle.dk V. Kenneth Brødbæk nature photographer