Velkommen til WWW.kbfugle.dk
At se på fugle - en sanselig hobby
Når du kigger på fugle, bruger du dine sanser, øjne og ører optimalt. Efterhånden vil du udvikle en rigtig god iagttagelsesevne, som et ekstra plus ved fuglekiggeriet. Hvis man går en rask tur gennem skoven, ser man som regel ikke andet end flygtende fugle, men hvis du står stille i skoven, vil der i løbet af få minutter dukke fugle op omkring dig. Hvis du står stille eller bevæger dig meget langsomt, vil de ikke tage notits af dig.
Mvh Kenneth Brødbæk
Grønåret kålsommerfugl
Grønåret kålsommerfugl er en af Danmarks mest almindelige dagsommerfugle. Den trives godt i mange forskellige miljøer, fx i det åbne land, i haver, skove og parker og i dyrkede marker med raps.
Kendetegn
Grønåret kålsommerfugl ligner andre kålsommerfugle, bortset fra artens tydelige grønne årer på vingeundersiderne. Individerne er meget forskellige og kan have et varierende antal mørke pletter.
Føde
De voksne individer stiller ikke særlige krav til bestemte foderplanter, som de suger nektar fra. Man skulle tro, at larverne levede af kålplanter, men de foretrækker i stedet ofte vilde karse- og sennepsplanter samt raps.
Copyright © www.kbfugle.dk V. Kenneth Brødbæk nature photographer