Velkommen til WWW.kbfugle.dk
At se på fugle - en sanselig hobby
Når du kigger på fugle, bruger du dine sanser, øjne og ører optimalt. Efterhånden vil du udvikle en rigtig god iagttagelsesevne, som et ekstra plus ved fuglekiggeriet. Hvis man går en rask tur gennem skoven, ser man som regel ikke andet end flygtende fugle, men hvis du står stille i skoven, vil der i løbet af få minutter dukke fugle op omkring dig. Hvis du står stille eller bevæger dig meget langsomt, vil de ikke tage notits af dig.
Mvh Kenneth Brødbæk
Bogfinke
Med ca. 1,2 mio. par i hele landet er bogfinken en af de mest almindelige ynglefugle i Danmark, men på grund af sine afdæmpede farver og ret stilfærdige levevis er den mindre kendt i befolkningen end let genkendelige arter som solsort og husskade. Hannen har rødbrun krop, blågråt hoved og hvide vingebånd. Hunnen er mere afdæmpet i gråbrune farver og ligner hunnen af gråspurv, men mangler dennes kraftige rygstriber. Bogfinkens sang kan høres allerede fra det tidlige forår. Bogfinkens kontaktkald, et højt og klangfuldt ”fink”, har givet navn til hele finkefamilien. Uden for yngletiden samles bogfinker ofte i fødesøgende flokke, eventuelt sammen med andre småfuglearter.
Hør Bogfinke
Copyright © www.kbfugle.dk V. Kenneth Brødbæk nature photographer